Regnefingre

Sia fra 0.a kommer løbende gennem skolegården og spørger om hun ikke må bestemme, hvad vi skal tælle i regnehistorien…

Af Kathrine Iversen, Matematikvejleder, oplægsholder samt forfatter til bøgerne ”Matematik på iPad” og ”Regnefingre 1-6”. E-mail: fc.kathrine@gmail.com  og Anne-Christine Weber, Matematiklærer og matematikvejleder samt forfatter til ”Matematik i bevægelse 1 og 2”, ”Konkrete materialer indskolingen” og ”Regnefingre 1-6”. E-mail: ac_weber@yahoo.dk 

Fra første dag i børnehaveklassen har 0.a været vant til at dagen begynder med at eleverne varmer deres fingre op og så er de pludseligt blevet til regnefingre. Læreren fortæller en regnehistorie og børnene sidder med regnefingrene fremme og regner med løbende. Efter historien, spørger læreren ind til hvilken strategi, eleverne har brugt, altså hvordan de kom frem til svaret. Efterfølgende spørges ind til selve indholdet i historien og mange elever er aktivt deltagende.

Tankerne bag “Regnefingre”
Vi har begge arbejdet i mange år med regnehistorier i de små klasser. Det har vi gjort på mange forskellige måder, men slet ikke så systematisk, som vi kunne ønske os. Vi har længe tænkt, at der mangler en tydeligere struktur over vores arbejde med regnehistorierne. I arbejdet med regnehistorier er der mange vinkler, der er vigtige at inddrage. De mange vinkler kommer vi omkring i hæfterne med regnefingre.

En af de vigtige pointer er den sproglige udvikling, det er et centralt element i matematikfaget og det er vigtigt at udvikle på hele tiden. Dette gør vi i disse hæfter ved blandt andet at arbejde med nogle førfaglige begreber. Til hver historie er tilknyttet en række førfaglige begreber, som vi aktivt hiver frem og taler med eleverne om. Disse førfaglige begreber er vigtige, da de har en stor betydning for elevernes læring. Det eleverne lærer fastholdes i hukommelsen, hvor det kan genkaldes til senere brug. 

For at få alle elever til at deltage aktivt i ”Regnefingre” aktiviteten, har vi efter hver regnehistorie ligeledes tilknyttet en del HV-spørgeord (Hvem, Hvad, Hvor) til selve indholdet i historien. Dette har vi gjort for at få alle eleverne til at følge med i regnehistorien og for at styrke arbejdet med elevernes hukommelse. Dette kunne fx være, at vi har en elev, der ikke kan overskue at tælle 3 katte og 4 katte… men godt kan svare på, at det var regnvejr og at drengen havde en blå bluse på. 

I regnehistorierne er også tilknyttet nogle fokusord ,som for elever i indskolingen kan være svære at forstå. Disse ord er vigtige at tale om, så eleverne får forståelsen i selve historien med. Ordene er derfor gjort tydelige i hæfterne, så der kan tages fat om dem, inden vi arbejder med historien. Fokusordene er placeret bagerst i hæfterne.

En anden del af regnehistorierne er, at der er fokus på forskellige regnestrategier. Det er vigtigt at eleverne støttes i at anvende forskellige strategier, så disse kan automatiseres og derved bruges til andre regneudtryk. Hæfterne er derved delt op i forskellige temaer, så der kan arbejdes mere bevidst med de enkelte strategier. I arbejdet med regnehistorierne er det vigtigt, at eleverne opfordres til at sætte ord på, hvilken strategi de anvender. Det er vigtigt, at eleverne sætter ord på deres tanker. Det handler ikke om at det skal være korrekt, men mere om at de får formuleret og sat ord på hvad de gør. Eleverne kan derved også lære af hinanden i forhold til løsningen af regnehistorierne.

Vi har i vores arbejde med regnehistorier gennem tiderne oplevet, at det er vigtigt, at eleverne kan forholde sig til emnerne i historierne, eller endda selv kan finde på historier. Historierne i hæfterne tager udgangspunkt i børnene Marie, Emma, Lukas og Asger. Vi følger eleverne i deres hverdag i 0. og 1. klasse. Dette skulle meget gerne give vores elever en genkendelighed i forhold til deres egen hverdag.

For os giver det nogle rigtig gode snakke og det giver virkelig pote, at eleverne er vant til denne måde at arbejde på. De er vant til samtalen om fokusord og er vant til at byde ind med deres forslag hver især på, hvordan de er kommet frem til svaret. Vi gør meget ud af, at alle elever kommer med deres bud på, hvordan de kommer frem til svaret. Især også for at vise hvor mange forskellige mulige løsninger der er for at regne det samme regnestykke ud.
Bagerst i hæfterne har vi tilføjet en vejledning til lærerne, der gør det nemt og lige til, at gå i gang med dette arbejde i klasserne. 

Udover historierne bruger vi meget i vores undervisning at sammenkoble historierne, emnerne, startegierne med det, vi ellers arbejder med i undervisningen, derfor har vi i flere af hæfterne koblet nogle aktiviteter på historierne, som er med til at understøtte de temaer eller emner, der er i spil i historierne. Det kan være aktiviteter som: ”I kan producere guirlander i jeres klasse, og derefter få børnene til at måle, hvor lang guirlanden er” eller ”Eleverne kan tegne deres eget stjernebillede og derefter tælle hvor mange stjerner der er i dem”.

Alle disse tanker og overvejelser er der kommet seks “Regnefingre-hæfter” ud af. Emnerne er “Tallene 1-10”, “Tiervenner”, “Tallene 1-30”, “Pluspar”, “Tælleremser” og “Minus”.

Regnehistorier
Arbejdet med regnehistorier i vores klasser er en stor del af vores undervisning. Vi arbejder med regnehistorier på mange måder. Vi bruger også tit, at eleverne selv skal fortælle en regnehistorie med udgangspunkt i et regnestykke, et billede eller et tema. Eleverne tegner regnehistorier for at understøtte det matematiske problem og her viser de, at de har en forståelse for, hvad et evt. matematikproblem handler om.

Det interessante er at se på hvad forskellen på en almindelig historie og en regnehistorie er. Hvornår bliver en historie til en regnehistorie. Det arbejder vi meget med sammen med eleverne. Det er vigtigt, at eleverne er bevidste om, hvad en regnehistorie egentlig er. Vi oplever det er væsentligt, da de i  deres hverdag vil opleve ”virkelige” regnehistorier udenfor klasserummet som de skal forholde sig til.

Udover at de skal klædes på til at kunne løse små matematiske problemer, er det også vigtigt at eleverne lærer at stille gode matematiske spørgsmål. Og her kommer regnehistorierne også ind i billedet. Det er nemlig vigtigt, at kunne stille de gode spørgsmål, der er klare og tydelige og hvor man præcis ved, hvad problemet handler om.

Progressionen i vores regnehistorier:

  1. Allerede fra børnehaveklassen har vores elever selv produceret regnehistorier. I begyndelsen tegner eleverne en tegning og skriver hvilke tal de har brugt i regnehistorien. 
  2. Næste step er at eleverne tegner en tegning og skriver et regneudtryk der passer til. Har eleverne iPad, kan de filme tegningen og fortælle historien samtidig.
  3. Derefter tegner eleverne en tegning, skriver regnehistorien og skriver regneudtrykket.
  4. Det sidste vi har afprøvet er, at eleverne giver hinanden feedback på deres regnehistorier.

Matematik-pennevenner
I Gladsaxe Kommune arbejder vi meget med feedback og derfor fik vi en ide om at det kunne være sjovt at få “matematik-pennevenner” på tværs af to skoler i kommunen. 
Det foregik således at eleverne i 1.a på Mørkhøj skole tegnede og skrev en regnehistorie, hvorefter historierne blev byttet med historierne fra 1.a på Bagsværd skole. Eleverne fra Bagsværd skole skrev regneudtryk og svar, samt gav feedback på, hvad der var godt og hvad der kunne blive bedre. Derefter fik eleverne på Mørkhøj skole deres historier tilbage. Eleverne synes det var sjovt, at der var nogle andre børn fra en anden skole, der havde læst deres regnehistorier og svaret på dem. 

Under forløbet lærte vi, at vi næste gang vil vente med at ”bytte” regnehistorier til eleverne går i 2.klasse samt at vi vil sætte kriterier op for selve feedbacket. 

Citat fra Rikke Holm Nielsen, Børnehaveklasseleder på Mørkhøj skole. 
“Jeg har arbejdet med regnehistorier i mange år, men ikke struktureret og ikke med regnefingrebegrebet. De to sidste år har jeg arbejdet med regnefingre og brugt bøgerne. Det er dejligt let og ligetil når alle historierne er digtet og skrevet ned.
I min nye 0.klasse er jeg startet op med regnefingre lige fra første uge og de fleste har allerede helt styr på at regne op til 10. Jeg kan se der kommer flere og flere med for hver gang jeg læser op og regner på fingrene.
Børnene spørger nu selv efter regnehistorierne og de sidder hurtigt klar med deres regnefingre.”

Fra fagbladet Skolestart – november 2019

Scroll to Top