Talfreaks

MATEMAGI

Matematik er morsom! Det demonstrerer denne bog om matematikkens magi.

Bogen tager 121 emner op, og spektret er bredt. Her er både fraktaler og fakirer, kurver og kinesere, polygoner og pyramider.

Forfatteren er arkitekt og skriver ud fra sin fascination af de mange overraskelser i matematikkens verden.

Her er virkelig noget at fordybe sig i, og alt er forklaret, så enhver kan følge med.

Erik Lyngsø-Petersen i Ingeniøren

Tiedemann, der har været tidsskriftredaktør og har skrevet flere bøger i denne genre (f.eks. Tallenes magi fra 1998), burde have været gymnasielærer. Så ville han såmænd ene mand have løftet tilgangen til ingeniørstudierne med adskillige procent. For han er – i hvert fald på skrift – en glimrende pædagog, hvis glæde ved matematik og alt det, matematikken kan bruges til, straks smitter af på læseren. Kender man en ung, som man vil give et puf i den “rigtige” retning, så er denne bog en helt oplagt julegave.


Lars Engraf i Folkeskolen

Så er han der igen, forfatteren bag Tallenes magi, med en ny herlig bog fuld af geometriske og andre matematiske overraskelser.

Alle emner på en eller to sider. Alt skrevet, så stort set alle kan være med og blive inspireret af den herlighed, hvormed verden kan ses, når man tager lidt matematiske briller på.

Søren Brunbech i Bibliotekscentralens lektørudtalelse

Han fortæller, næsten uden at bruge formler eller abstrakte begreber, med smittende begejstring om klassiske matematiske paradokser og om matematik i de ting, der omgiver os i hverdagen. Det kan være alt lige fra de olympiske ringe, kloakdæksler, stregkoder, kirkekupler, labyrinter og snefnug.

Alle de gode historier er ledsaget af farvestrålende illustrationer.

Karsten R.S. Ifversen i Politiken

Bogen er særlig velegnet til læsning i hop og spring på kryds og tværs. Med lysten som enerådende hersker lader man det ene eksempel tage det andet i halen …


Hans Gregersen i Nordjyske Stiftstidende

Bogen kommer vidt omkring. Der er historie, sagn og forklaringer på alskens hverdagsemner, men samtidig er der overalt tale om væsentlige og i nogle tilfælde avancerede matematiske spørgsmål. Alt det, der tages op, drejes i en retning, der lader sig illustrere, og der er masser af gode ideer og sjove perspektiver. Billedsiden og det gennemførte layout er da også én stor nydelse.

Hans Færch-Jensen i Berlingske Tidende

… en herlig bog, der både er for børn og voksne. Bogen behandler 121 emner, der alle har et eller andet med matematik at gøre.


Peter Jørgensen i “Matilde”, nyhedsbrev for Dansk Matematisk Forening

Denne populærvidenskabelige bog indeholder afsnit om pi, magiske kvadrater, fraktaler og meget andet. Alt er illustreret med instruktive figurer i høj teknisk kvalitet. En bog som denne må kunne overbevise mange skoleelever om det vidunderlige i matematikken. Vi skylder Anker Tiedemann tak for den gode reklame han har ydet vores fag.

Blandt årets smukkeste bøger

Forening for Boghåndværk har optaget Matemagi på listen over de smukkeste danske bøger i 2001, og æren for det har naturligvis Freddy Pedersen, der har stået for den grafiske udformning. Begrundelsen lyder:

Denne matematikbog er usædvanligt konsekvent og opfindsomt lavet.

Forfatteren har selv tegnet bogens illustrationer, og allerede forsatsens mylder af småfigurer af trekanter introducerer til bogens legende univers.

Bogens første opslag er kulsort i bunden og kun oplyst af lidt tekst og nogle af de myldrende figurer fra forsatsen. Papiret er tonet og giver bogens mange forskellige illustrationer og farvede felter et blødt fælles udtryk. Overskrifterne afsluttes af en vandret streg, sidetallene er parret med en lodret streg, der går til kant. Med disse få virkemidler er den grundlæggende møblering af opslagene på plads, og løjerne kan begynde!


DEN RØDE PRIK

Dyk ned i denne bog og mød matematikkens verden på en fornøjelig og underholdende måde. Læs om geniale mænd og kvinder, utrolige opdagelser, sjove matematiske spil, regnegenier, magiske tal, falske terninger og dyr, der kan tælle. Og mød matematikken i kunst, arkitektur og musik. Alt det, der er morsomt og spændende i matematikkens verden, forklaret, så det er til at forstå for enhver – også for dem, der for længst har glemt, hvad der stod på skolens sorte tavle.


Lektørudtalelse fra DBC (Dansk BiblioteksCenter)

Sjov og finurlig matematik med eksempler fra hverdagen. Bogen kan læses af alle, både børn og voksne, der har interesse for matematik. Kan selvlæses fra ca. 10 år.

Beskrivelse

I 2001 udgav Anker Tiedemann første bog i serien om matemagi, Matemagi. Det er blevet til 4 matemagi-udgivelser, og nu er den 5. udgivelse her. Tiedemann præsenterer læseren for matematik i mange sammenhænge, bl.a. om talrækker såsom Fibonacci og decimalerne i Pi. Der ses også nærmere på matematik i naturen, eksempelvis på cikaderne, der har en livscyklus på 13 og 17, altså to primtal. Der gives en gennemgang af, hvorfor meteren er lige præcis så lang, som den er, og hvor mange gange man kan folde et stykke papir. Tiedemann ser på det helt særlige ved tallet 7, men han undersøger også Kong Arthurs runde bord med henblik på, hvor mange gange, man kan flytte rundt langs bordkanten uden at få de samme to sidemakkere.

Vurdering

Spændende og håndgribelig matematik, der vil vække interesse hos de fleste – også dem, der ikke er specielt matematisk orienterede. Tiedemann formår at gøre kompliceret matematik interessant og spiselig.

Til bibliotekaren

Bør købes til alle biblioteker.

Materialet er vurderet af Louise Urban Andersen

DEN GYLDNE FEMKANT

Formler og beviser er ikke sagen i denne bog. Her handler det om magien i tal og tegninger – om kurver, klodser og kirker, møller, musik og magiske kvadrater. Alt det, der er morsomt og spændende i matematikken.

Bogen kan betragtes som en slags ”fortsættelse” Matemagi, men kan sagtens læses, uden at man har læst den første bog.

Erik Lyngsø-Petersen i Ingeniøren

Anker Tiedemann har igen tegnet og skrevet en veloplagt bog om diverse matematiske finurligheder fra historien, mystikken, naturen, bygningskunsten, og hvor man nu ellers kan se spøjse matematiske sammenhænge. ”Den gyldne femkant” ligger i direkte forlængelse af hans bog Matemagi – lystlæsning for talfreaks fra sidste år, og jeg kan sådan set kun gentage min varme anbefaling fra dengang. Tiedemann udfolder nemlig igen sit uforlignelige pædagogiske talent for at forklare talmæssige sammenhænge på en måde, så man både mores og bliver klogere. I denne bog behandler han blandt andet en række ganske komplekse problemstillinger i grænseområdet mellem geometri og algebra, såsom bygningselementerne i det mauriske Alhambra, diverse fraktaler i både naturen og computeren, matematikken bag honningbiernes cellebyggeri og for eksempel solsikkens spiralmønster.

Kender du en ung, hvis interesse for teknik og naturvidenskab, du vil give et puf i den rigtige retning, er bogen en oplagt julegave.


Bent Dyrby i Matematik, der udgives af Danmarks Matematiklærerforening

Første gang, anden gang, tredje gang. Og så er den bog solgt. Også den. Jeg vil egentlig blot fortælle, at Anker Tiedemann nu har gjort det igen. Skrevet en rigtig flot, fortællende bog i det smukkeste layout …

Når I går i gang med den, skal I måske sørge for at havelidt sammenhængende tid, for den er så velskrevet og veltegnet, at det ikke er nemt at lægge den fra sig igen. Det er ganske enkelt en rigtig lækker bog at have i hånden og i ånden.

Carsten Lunde Petersen i Matilde, medlemsblad for Dansk Matematisk Forening

Anker Tiedemann er ikke selv matematiker, men arkitekt med mere. Han skriver med stor begejstring og i et let sprog, der kan forstås af ikke-matematikere. Bogen er endvidere fyldt med velvalgte illustrationer og beskriver kalejdoskopisk 78 forskellige eksempler på mere eller mindre skjult matematik i naturen og vores hverdag …

På RUC, hvor en væsentlig del af projektarbejdet består i først at indkredse et problem, der kan behandles matematisk, har nogle af mine studerende netop haft glæde af bogen som inspirationskilde.

Ikke blot mine børn, men også jeg selv har lært nye, spændende og fascinerende facetter af matematikken at kende.

Alt i alt er det en bog, jeg kan anbefale, også til fagmatematikere.

”ar” i Jyllands-Posten

Den gyldne femkant” er en samling svimlende matematiske finurligheder, der vil vise magien i geometri og tal. Det sker med masser af farveillustrationer til ”Pascals vidunderlige trekant”, tankelæser-korttrick, ”Dürers snegle”, de gamle kinesers magiske cirkelkurver, klodser og kirker, møller, musik og kvadrater.

Ofte med opgaver, der skal knækkes.

Kristelig Dagblad

Forfatteren Anker Tiedemann, er arkitekt og skriver ud fra sin fascination af de mange overraskelser i matematikkens verden. Alt det morsomme og spændende, der gemmer sig bag tallene, tager han fat på og videregiver til læseren. Og alle kan være med.

Bogen er krydret med nyttig viden, talopgaver og gåder, så man får lyst til at gætte med. forfatteren kommer godt afsted med at bevise, at matematik ikke kun er for krøllede hjerner.

Lars Engraf i Folkeskolen

Endnu en bog fra Anker Tiedemanns hånd, der med flotte illustrationer og let læst tekst kommer ind på en mængde matematiske fænomener. … En oplagt gaveidé til læreren eller eleven.

Søren Brunbech i lektørudtalelse fra Dansk Biblioteks Center

Anker Tiedemann beskriver i en populær form en række klassiske og moderne matematiske problemstillinger. Nogle har udgangspunkt i hverdagslivet, mens andre er klassiske paradokser og hjernevridere. Der føres sjældent egentlige matematiske beviser, og bogen er næsten støvsuget for matematiske formler. Derimod er der masser af flotte og farvestrålende illustrationer, der anskueliggør d matematiske problemstillinger … Det er underholdende og kvalificeret tidsfordriv for læsere, der godt kan lide problemknuserbøger. Med samme flotte udstyr og på samme niveau er forfatterens Matemagi.

Gunnar Lund Skolebiblioteket

Antallet af emner er kort sagt overvældende, og de er særdeles flot illustreret med forfatterens egne tegninger og fotos. Endelig er de sat ind i en spændende kulturhistorisk sammenhæng

Den engagerede matematiklærer vil kunne hente mange gode emner, der kan passes ind i en moderne undersøgende matematikundervisning. Men læreren må selv i gang med at lave opgaver ud fra bogen – den er ikke skrevet direkte til undervisning.

Bogen henvender sig til alle, der fascineres af matematikkens skønhed, den forudsætter ingen eksakte forkundskaber af læseren, og den er ikke fyldt med formler og beviser.

Kan varmt anbefales til lærerbiblioteket.

PYTHAGORAS' FIRKANT

Pythagoras’ firkant? Jamen, var det ikke en trekant, oldtidens store matematiker blev berømt på?

Jo, det var en trekant. Men et af de mange beviser på hans læresætning handler faktisk om en firkant, og når denne bog har fået titlen “Pythagoras’ firkant”, så er det ganske enkelt for at vække nysgerrighed – for at få læseren til at gribe bogen og opleve en lang række spændende, overraskende og sjove sider af matematikken.

Jeg er arkitekt og skriver ud fra min egen nysgerrighed og fascination af de mange magiske ting i matematikkens verden. Og jeg prøver at forklare tingene, så de er forståelige for enhver – også for dem, der for længst har glemt, hvad der stod på skolens sorte eller grønne tavle. Her kan alle være med!

Bent Dyrby i “Matematik

Bogen har de samme layoutmæssige kvaliteter som de forrige bøger. Det er en helt overvældende fornøjelse at se i bogen, blade i bogen, stille og roligt, fordybe sig i enkelte eller mange kapitler, igen at få ny viden føjet til emner, man troede at vide meget om.

Jeg troede, at jeg indtil nu havde læst alt om det “geniale papirformat” – det såkaldte A-format – og var lige ved at springe kapitlet over. Det gjorde jeg så ikke, og igen fik jeg ny viden føjet til. Nå, det er sådan, det hænger sammen.

Sådan er det med mange af kapitlerne.

Læs også “De 17 tapetmønstre i Alhambra-paladset”. Det er som at være der igen, men denne gang er der en rigtig god vejledning, smukke fotos og vellykkede forklaringer på, hvorfor der lige netop er 17 kategorier af tapetmønstre. Dette er et af de lange kapitler i bogen, der oftest dækker et emne på et opslag eller på en enkelt side.

I bogen er der også forklaringer til “Tænk på et tal og find det på kortene”. Kapitlet handler om nogle tryllekort, man kunne købe før i tiden. Der var også en skole, som udleverede dem som visitkort. Man skulle så tænke på et tal mindre end 31 eller 63, sige “ja” eller “nej”, når kort med forskellige tal blev fremvist – og så kunne man straks få at vide, hvilket tal, der var tænkt på.

Bogens titel er lidt overraskende: “Pythagoras’ firkant”, men Anker Tiedemann erkender, at det er for at vække nysgerrighed – “for at få læserne til at gribe bogen og sammen med mig opleve en række spændende, overraskende og sjove sider af matematikken”.

Det lykkes ganske godt, og bogen kan sagtens læses, uden at man er den lykkelige ejer af de tre forrige i serien. Disse bøger er MatemagiDen gyldne femkant og Forstyr ikke mine cirkler. Den sidste kan stadig købes på matematiklærerforeningens forlag.

FORSTYR IKKE MINE CIRKLER

Forstyr ikke mine cirkler, sagde den store matematiker Arkimedes – hvilket kostede ham livet. At gå til denne bog er mindre farligt. For dette her er sjov matematik. Her handler det om magien i tal og tegninger – om spil og synsbedrag, masker og mønstre, koder og kometer.

Bogen er skrevet ud fra min fascination af de mange overraskende ting i matematikkens verden. Og tingene er forklaret, så de er forståelige for enhver – og også for dem, der for længst har glemt, hvad der stod på skolens sorte tavle. Her kan alle være med.

Erik Nicolaisen Høy i lektørudtalelse fra Bibliotekscentralen

Bogen minder meget om to af forfatterens øvrige bøger … altså ”edutainment”: underholdende oplysning. Måske med lidt mere vægt på psykologiske overraskelser. Hver finurlighed fylder 1-3 sider og kan være fx primtal, figurer, logiske gåder, hjernespind, mønstre og tankeeksperimenter. Periodemæssigt er de hentet fra oldtiden til nyeste computerteknologi. Der er enkelte opgaver, spil og praktiske problemløsninger. Og oplysninger om berømte matematikere og personligheder. Kort sagt: hjernegymnastik. Det e skrevet i et sprog, som de fleste interesserede i sjov matematik kan forstå, og det afspejler forfatterens fascination af emnet. Bogen er righoldigt illustreret med tegninger, fotos, diagrammer og lign. Og sat op med mange bokse.

Bent Dyrby i Matematik

Bogen er flot, velskrevet og spændende, og den kræver en bunke tid ad gangen, fordi den er så svær at lægge fra sig.

Hele tiden har man fornemmelsen af at få lagt noget til det, man i forvejen ved om et emne. Forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter har været folkeskolestof altid. Selv om man måske synes, at man efterhånden har læst alle beretninger og historier om pi, finder man hurtigt ud af, at der også her er tilføjelser, ændringer, nuopdagelser og nye, gamle historiske beretninger at forholde sig til. Meget af det faglige herom er absolut relevant i skolen.

Der findes også kapitler omhandlende folkeskolerelevant stof, der bare stort set ikke er omtalt i matematikbøger fra folkeskolen. Læs blot kapitlet: ”Matematikkens Mozart fandt værktøjet”.

Den her bog er også for samlere. Der er adskillige timers studier, forundring og prøven med. Anker Tiedemann står selv for et helt fantastisk flot layout.

Mari-Ann S. Jesen i Folkeskolen

Hvor er dette en vidunderlig bog. Og ikke kun for talfreaks.

En gavebod af indblik i matematikkens og tallenes fascinerende verden. Veloplagt og med begejstring føres vi rundt i diverse matematiske problemstillinger, geometri, kunst, musik, arkitektur og så videre.

Citatet Forstyr ikke mine cirkler stammer fra Arkimedes, der blev dræbt af romerske soldater, da han i dyb koncentration om løsning af gåden om cirklens omkreds bliver afbrudt af soldaterne. Ve afbrydelsen fremsiger han de berømte ord, og i vrede over denne afvisning dræber soldaterne ham så. Cirklens forunderlige sammenhæng med diverse polygoner er et af de mange matematiske emner, Anker Tiedemann tager fat på at belyse.

Og så er der de små historier med skjult logik, for eksempel: Der var en blind tigger, der havde en bror, der døde. Man manden, der døde, havde ingen bror. Hvordan kunne det nu gå til?

Forfatteren gier også interessante indblik i matematikkens historie, og vi guides rundt i kalendersystemer, koder, trick med tal og meget andet.

Bogen er opbygget som små opslag med hver sit tema. Det betyder, at den kan læses punktvis og efter interesse for de pågældende temaer. Som eksempel på disse opslag kan nævnes ”Kinas ordbøger skal man kunne tælle”, ”Hemmelige breve med kode fra 1500-tallet”, ”Taltricket i den egyptiske papyrus”, ”Japanernes vævede matematik”, ”Låsen, der åbnes med hjernekraft” …

Det vil være en fremragende idé at have denne bog stående i de ældste klasser til ”matematikfrilæsning”. Gene sammen med Anker Tiedmanns andre udgivelser: Matemagi og Den gyldne femkant. Og alle matematiklærere (og andre: ”også for dem, der for længst har glemt, hvad der stod på skolens sorte tavle”) kunne starte med at ønske den i julegave.

FagBogInfo

I 78 kapitler omtaler forfatteren et udvalg af matematiske problemer, og han viser brugen af matematik i kunst, musik og arkitektur. Andre kapitler bringer glimt fra matematikkens historie eller ser på anvendelse af matematik i fx kalendersystemer og kodning. Bogen indeholder også opgaver og gennemgår taltricks og sære matematiske fænomener.

”der er noget dybt tilfredsstillende ved at gå på opdagelse i geometriske konstruktioner, talmæssige forhold og i arkitekturens og kunstens brug af matematikken, og denne bog er netop en sådan opdagelsesrejse” (fra forordet).

Bogen er forfatterens tredje – tidligere er udsendt: Matemagi ((2001) og Den gyldne femkant (2002).

Boge kan læses helt uafhængigt af de to forrige bøger – faktisk kan hvert eneste af boges kapitler læses uafhængigt af alle andre kapitler i bogen.

Bogen er skrevet, s den er tilgængelig for enhver – ”også for dem, der for længst har glemt, hvad der stod på skolens sorte tavle. Alle matematiske begreber bliver forklaret hen ad vejen. Her kan alle være med.

Scroll to Top