Den 9.april 1957 mødtes nogle københavnske matematiklærere for at stifte en forening for regne- og matematiklærere. Der var 2 vigtige opgaver for foreningen:

– Behandle, hvorledes den begyndende undervisning bør tilret­telægges for at stimulere interessen og tillige give det rigtige grundlag

– Om vi begynder undervisningen på det rette alderstrin og anvender de rette lærebøger

Det fremgår af de gamle referater at man var klar over at det er vidt forskelligt hvad folk ønsker af foreningen. Derfor er det vigtigt at der er flere linjer. Det kunne være:

– Stof der ikke er alment, men som giver lærerne ballast

– Stof der kan anvendes i matematikundervisningen

Ved samme lejlighed blev det også påpeget at man skulle passe på ikke at komme ”til at ligge for langt. Vi skal gøre folk glade for faget”. Hensigten skulle være at ændre matematikundervisningen i god retning og fjerne anstødssten. Man skulle arbejde for at lærere kunne lægge stoffet til rette uden brug af lærebog, og så skulle man se på forholdet mellem regne- og matematikundervisningen.

I 1959 blev man enige om at det skulle være foreningens pligt at interessere sig for alt det nye i faget der trængte sig på.

I 1965 blev der fremsat tanker i bestyrelsen om at foreningen nu måtte være landsdækkende med selvstændige foreninger. Begrundelsen var at en landsforening taler bedre end en københavnerforening. Dog var der bekymring i København for at man ikke kunne skaffe kvalificerede foredragsholdere i provinsen.

De gamle referater slutter i 1967 kort tid efter årets generalforsamling.

I begyndelsen af 1969 fik en udvalgt forsamling af lærere en invitation om at deltage i et møde søndag den 9. februar i Odense på Ejbyskolen. Formålet var at søge at danne en landsforening af matematiklærere – først og fremmest for folkeskolen, ”men forhåbentlig også med en betydelig repræsentation af lærere fra andre skoleformer”. Der var vedlagt et udkast til forslag til love for en sådan forening.

På mødet blev efter mange og lange drøftelser nedsat et udvalg der skulle udarbejde love for Danmarks Matematiklærerforening (1.-10. skoleår).

Dette arbejdsudvalg færdiggjorde sit udkast til videre foranstaltning den 20. september 1969. I de nye love var det vedtaget at medlemmerne samles i kredsforeninger, og på dette tidspunkt var landet opdelt i 8 kredsforeninger. Årskontingentet var 10 kr.

Danmarks Matematiklærerforening (1.-10. skoleår) var nu en realitet. I 1972 drøftes for første gang i en forsamling at der burde være et blad for foreningen. Der var initiativer både i øst og vest om at få lavet en redaktion der kunne stå for udgivelsen af et sådant blad, og det første nummer af MATEMATIK udkom i marts 1973.

Herefter har det været meget nemmere at følge matematiklærerforeningens og matematikkens historie idet foreningen naturligvis kunne komme til orde når som helst i foreningens tidsskrift.

Der er sket rigtig meget i de sidste 35 år. Foreningens vedtægter er ændret ved en del urafstemninger siden, og nu er der 15 kredsforeninger samlet i foreningen. Foreningen udgiver et blad der udkommer med 8 numre om året, den driver et forlag der forhandler mange anvendelige materialer og bøger til brug i undervisningen. I 2007 vedtog hovedstyrelsen at der skulle dannes et datterselskab med navnet Forlaget Matematik ApS.

Danmarks Matematiklærerforening har siden 1974 afholdt internatkurser for matematiklærere på forskellige højskoler rundt om i landet først som sommerkurser og senere i en periode også som efterårskurser, og her har mange drøftelser om udviklingen i matematikundervisningen fundet sted.

I dag har foreningen godt og vel 3000 medlemmer, og bladet udkommer i 4400 eksemplarer.

af Bent Dyrby 2008